Menu

NorthSide og Tuborg forlænger samarbejdsaftale med fem år

Vi er stolte af for niende år i træk at kunne præsentere Tuborg som officiel hovedpartner på NorthSide. Det mangeårige samarbejde har bidraget til flere grønne initiativer og spændende tiltag, som er med til at kendetegne det NorthSide, som vi kender i dag. Det er derfor også med stor glæde, at vi kan annoncere at samarbejdsaftalen er blevet forlænget med fem år.

I 2023 kan partnerskabet fejre 10-års jubilæum – og der er i den grad grund til at fejre. Gennem årene har partnerskabet ikke blot budt på spændende tiltag, men også i høj grad været med til at fremme den grønne dagsorden. Allerede i partnerskabets spæde start i 2014 blev den grønne omstilling sat i fokus med lanceringen af den ufiltrerede og økologiske øl Tuborg RÅ. I 2017 blev selvsamme øl NorthSides officielle festivalsøl, og allerede inden da var Tuborg RÅ, grundet den store efterspørgsel, at finde på restauranter, barer og i dagligvarehandlen. Herudover har Tuborg og NorthSide blandt andet samarbejdet på det ambitiøse projekt med genanvendelse af plastikgals - og vi kan vist roligt sige, at I godt kan glæde jer til nye og spændende tiltag i år.

Christopher Bak Billing, Sponsorchef hos Tuborg siger om samarbejdet:

”Vi er superglade for vores partnerskab med NorthSide der konstant udvikler sig på nye og spændende måder. I 2022 kommer dette blandt andet til udtryk med opførelsen af The Orb og den nye Tuborg ølhave som vi er sikre på bliver to markante aftryk på den nye NorthSide plads i Eskelunden. På NorthSide er fællesskabet omkring live musik i centrum, og det går hånd-i-hånd med Tuborg-brandet og de aktiveringer vi laver.”

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

PR Specialist, Danmark

Jacob Bulow Hansen

Tel +45 28 94 27 40 Email [email protected]