Menu

Carlsberg bliver stolt partner af Tour de France Grand Départ Copenhague næste sommer

Når Tour feltet næste sommer ruller ud på de danske gader og stræder bliver det med Carlsberg som stolt partner og officiel ølsponsor af Tour de France Grand Départ Copenhague.

Danmark og cykling hører uløseligt sammen. I 2019 blev København endnu engang kåret som verdens bedste cykelby og nu kommer verdens største cykelløb til byen. Danmark har som nation fostret en perlerække af internationale cykelstjerner og været vært for store internationale cykelevents som VM i landevejscykling og starten af Giro d’ Italia. Næste år afholdes så de første etaper af Tour de France i Danmark, og Carlsberg er med som officiel ølpartner og fan når afholdelsen af det længe ventede cykelløb finder sted i Danmark fra den 1. til den 3. juli 2022.

Det glæder Grand Départ Copenhagues direktør Alex Pedersen, at Carlsberg til næste år, er med som sponsor af det velkendte cykelløb:

- Vi er meget glade for, at Carlsberg har valgt at indgå et partnerskab omkring den danske tourstart. Carlsberg har altid været en stor støtte af dansk sport og kultur, så det er et super stærkt match for Grand Départ i Danmark. Jeg er helt sikker på, at Carlsberg vil bidrage på den bedste måde til Tour de France i Danmark, hvor vi skal have en fantastisk gul folkefest på tværs hele landet, siger Alex Pedersen, direktør i Grand Départ Copenhagen Denmark.

Også hos Carlsberg er man stolt over partnerskabet:

- Der er efterhånden en stærk tradition for, at Danmark tiltrækker nogle af de største sportsbegivenheder i verden og Tour de France Grand Départ er bestemt en af dem. Det ønsker vi hos Carlsberg at støtte op om og være en del af, hvorfor vi er enormt glade for dette partnerskab. Vi glæder os til at være med der, hvor de danske cykelfans samles og at være med til at gøre fanoplevelsen endnu bedre, fortæller Christopher Bak Billing, sponsordirektør hos Carlsberg.

Og fortsætter:

- Der er en fantastisk stærk cykelkultur i Danmark, hvor cykling ikke kun er en sport, men en hel livsstil for den danske befolkning. Grand Départ Copenhague bliver et fantastisk udstillingsvindue for netop dette og vi vil gøre vores for at Danmark og Dansk cykelkultur fremstår fra sin bedste side.

Partnerskabet er allerede trådt i kraft og planlægningen er i fuld gang. Udover at Carlsberg Nordic bliver Grand Départ Copenhagues officielle øl, vil sponsoratet være med til at skabe opmærksomhed omkring Danmark som cykelland og selvfølgelig bidrage til den store folkefest.

Om de tre etaper i Danmark 2022:
Tour de France skydes i gang den 1. juli 2022 med en 13 km lang enkeltstart rundt i det centrale København. I de to efterfølgende dage afholdes der yderligere to etaper i Danmark. Den 2. juli går ruten fra Roskilde til Nyborg via Storebæltsbroen. Den 3. juli går ruten fra Vejle til Sønderborg, hvorefter Touren fortsætter i Frankrig.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

PR Specialist, Danmark

Jacob Bulow Hansen

Tel +45 28 94 27 40 Email [email protected]
Foto: A.S.O./Charly Lopez

Foto: A.S.O./Charly Lopez