Menu

For første gang i 200 år brygger Grimbergen øl inden for klosterets mure

Mikrobryggeri i det gamle belgiske kloster markerer et nyt kapitel for Grimbergen, og forener knap 900 års brygtraditioner med den nyeste teknologi

I tæt samarbejde med Carlsberg har Grimbergen slået dørene op for et højteknologisk mikrobryggeri, der tager os med på en rejse næsten 900 år tilbage i tiden til klosterets grundlæggelse. Samtidig er det første gang i mere end 200 år, faktisk siden bygningerne blev ødelagt under Den Franske Revolution, at der bliver brygget øl inde i selve klosteret.

Grimbergen har de senere år etableret sig som Danmarks største brand i den hastigt voksende kategori for specialøl. Alene sidste år voksede Grimbergen med mere end 30% herhjemme (målt i værdi*), hvilket vidner om, at den karakteristiske, lidt søde, klassiske belgiske smagsprofil i høj grad appelerer til de danske forbrugere, der nu også kan se frem til nye smagsoplevelser på et højt innovativt niveau.

Med en sjælden mulighed for at kombinere århundreders viden med innovative teknikker bliver mikrobryggeriet et center for innovation, hvor der vil blive eksperimenteret med mindre serier af øl i absolut premiumkvalitet. Åbningen fejres med tre spændende nye specialbryg: Grimbergen Magnum Opus Brut Beer, Grimbergen Ignis Quadruple og Grimbergen Astrum Pale Ale.

Det er Carlsberg Group, der markedsfører Grimbergen over hele verden. Gruppens CEO Cees 't Hart siger: "Vi tror på, at dette nye kapitel vil være med til at forme fremtiden for belgisk ølkultur. Grimbergen har en helt central plads i vores voksende portefølje af specialøl, og bidrager til den kraftige vækst, vi oplever i denne kategori. Klosterets mikrobryggeri er et vigtigt skridt for os i bestræbelserne på at videreudvikle vores specialøl og imødekomme den stigende efterspørgsel. Dette smukke klosterbryggeri vil tage ølelskere fra hele verden med på en spændende smagsrejse.”

Fader Karel Stautemas fra klosteret har spillet en nøglerolle i udviklingen af anlægget og har undervejs i processen uddannet sig til brygmester, så han og klosterets øvrige beboere kan føre de århundreder gamle brygtraditioner videre.

Fader Karel forklarer: “Mikrobryggeriet giver os mulighed for at genoplive tidligere tiders traditioner, og ligesom vores Fønix-symbol har vi styrken til at rejse os - og tilføre nye tanker. Jeg tror på, at vi i en unik forening af 900 års erfaring og innovative teknikker kan udforske, eksperimentere og brygge de mest delikate nye øl."

Udover at varetage sine daglige funktioner i klosteret vil Fader Karel bistå med driften af mikrobryggeriet sammen med den unge franske, talentfulde brygmester Marc-Antoine Sochon, der ligeledes har været stærkt involveret gennem hele udviklingen af bryggeriet.

Grimbergen Mikrobryggeri vil have bar og restaurant tilknyttet, så besøgende kan nyde de særlige øl alene eller parre dem med lækker mad. Senere på året slår Grimbergen også dørene op til et nyt besøgscenter, så man kan dykke endnu dybere ned i klosterets og bryggeriets spændende historie.


* Ref.nr.02869368, dato:03-03-2021, kilde: Nielsen ScanTrack,
Dagligvarehandelen/Convenience Inkl. Hard Discount, Specialøl (Ale<6%, Ale>6%, Bock, Hvedeøl, Lagerøl, Porter/Stout), Værdisalg, Helår 2020, W04 2021 (Copyright © Nielsen).

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

PR Specialist, Danmark

Jacob Bulow Hansen

Tel +45 28 94 27 40 Email [email protected]