Menu

Servicemindet, pligtopfyldende og glad.

Sådan beskriver Rikke, som til dagligt sidder på højlageret og har været i Carlsberg Danmark i tre år, sig selv. I sin fritid nyder Rikke at være sammen med hendes familie og venner, og så træner hun i fitness center og bruger en del tid i naturen med hendes drenge.

- Jeg sidder som Super Bruger på højlageret, og her styrer vi alle vores egne udgående varer og så styrer vi vores togafgange. Derudover styrer vi eksport, som jo er til grænsen og udlandet - det vi kalder eksportvarer.

På højlageret har de tre positioner, baglæs, sidelæs samt en funktion der kaldes visu, hvor man overvåger monorailen og kranerne på hele sitet og kalder med fejl/fejlretter. I baglæs kører de til dagligt på elhunde og læsser bilerne bagfra mens sidelæs sørger for læsning af bilerne fra siden med en truck. På den måde rokerer teamet, så de alle sidder i hver af de tre funktioner på skift.

- Det bedste ved mit arbejde er, at ikke to dage er ens. Det udfordrer mig hele tiden. Vi sidder jo nærmest som det sidste led og skal have alle varerene med ud til vores kunder, så der er meget koordineringsarbejde, i det vi laver. Man kan næsten sammenligne det med at samle et stort puslespil.