Menu

Grønnere Grøn flytter musikken hjem til danskerne i dag

I 38 år har Grøn Koncert været en fast sommertradition for venner og familie, der mødes til fællesskab, hygge og live-musik. I år er Grøn aflyst. Derfor er hele Danmark inviteret til at afholde Grøn Koncert i dag hjemme i haven, i køkkenet, på altanen, på kollegiet, i gården eller på båden.

Tilbage i 1982 forærede Tuborg en gratis koncert til Dyrehavsbakken i anledning af forlystelsesparkens 400-års fødselsdag. Det var en folkegave til danskerne – som året efter blev til Grøn Koncert i tæt samarbejde med Muskelsvindfonden, og lige siden er hver eneste danske sommer blevet farvet Grøn.

I år er Grøn Koncert nødt til at aflyse, og det har tvunget arrangørerne, Muskelsvindfonden og Tuborg, til at tænke i nye baner denne gang sammen med LB Forsikring. I stedet flytter Grønnere Grøn musikken hjem til danskerne i form af store live-navne som Mads Langer, Phlake og Medina og mere end 100 nye, lovende danske kunstnere.

Det sker i dag lørdag 25. juli.

Dagen fyldes med god, dansk musik, hyggelig Grønnere Grøn-stemning og følelsen af sommer hjemme i haverne, på altanerne eller i husbådene.

Festlighederne kan høres eller ses på NOVA, TV 2, TV 2 Play og Grøns Facebookside.

Marketing & Sponsorship Director, Christian Sveigaard, Tuborg, siger:

"Grøn er sammenhold. Grøn er fællesskab. Grøn er kærlighed. Med andre ord: Grøn er noget, vi ikke kan undvære. Derfor gør vi hele Danmark Grøn ved at rykke ud i landet og hjem til danskerne. Kun fantasien og afstandsreglerne sætter grænserne. I stedet for at publikum kommer til Grøn, kommer Grøn nemlig til publikum."

Søs Fenger, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen spiller til Grønnere Grøn  

Nu kan du også opleve Søs Fenger, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen til Grønnere Grøn i TV 2's show kl. 19.55-22.30.

De spiller i Breinholts have i selskab med Dizzy Mizz Lizzy, Jung og Alex Vargas. 

Scarlet Pleasure, Mads Langer, Medina, TopGunn, Clara, Hjalmer, Carpark North, Phlake, Drew Sycamore, KATO, FOOL og Nichlas Sahl spiller ude i danskernes haver rundt om i hele landet spiller sammen med de 100 lokale eller nye, lovende danske kunstnere.

Program for Grønnere Grøn d. 25 juli 2020

Det starter allerede kl. 9.00, når NOVA sender Grønnere Grøn live-radio.

Kl. 19.55 skal sender TV 2 eller TV 2 Play. Her går Anders Breinholt på som vært for et storslået show, hvor der sendes live fra koncerterne rundt i landet. Showet slutter kl. 22.30, men bare rolig, det gør festen ikke. Fra kl. 18-24 fortsætter festen til NOVA afterparty. Så find radioen frem igen og afslut Grønnere Grøn fest med manér!

Alle kan følge med på Grønnere Grøns Facebook side, hvor der sendes live fra nogle af havekoncerterne rundt om i landet. Der er også interview med mange af kunstnerne der spiller rundt omkring i landet.

Grønnere Grøn sendes også live på TV 2 PLAY: https://play.tv2.dk/. 

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

PR Specialist, Danmark

Jacob Bulow Hansen

Tel +45 28 94 27 40 Email [email protected]