Menu
glyptoteket-2.jpg

Carlsbergs fonde

Carlsbergfondet er hovedaktionær i Carlsberg A/S, og har i kraft af en bestemmende aktiepost afgørende indflydelse på bryggeriet.

At give tilbage til samfundet

Forbindelsen mellem bryggeri og samfund ligger i Carlsbergfondets DNA. Da J.C. Jacobsen stiftede Carlsbergfondet i 1876, lagde han grunden til et af verdens allerførste erhvervsdrivende fonde med samfundsmæssige forpligtigelser. Og formålet var klart - hvordan laver man det bedste øl? 

Som svar på dette oprettede han Carlsberg Laboratorium, hvor fremtrædende videnskabsfolk forskede i ølbrygning. Samtidig ville Jacobsen med økonomisk støtte takke forskningen generelt, og særligt den forskning, som kom samfundet til gode. Dette gøres gennem Carlsbergfondet - og dermed har samfundsengagement altid været en stor del af Carlsbergs DNA. 

Det er Carlsbergs vision at forvalte arven efter brygger J.C. Jacobsen således, at hans tanker, ideer og fondets fundats tilgodeses, tilpasses nutiden og medvirker til at præge fremtiden for Carlsberg. 

Raw materials-523.jpg

Tilknyttede fonde

Carlsbergfondet

Carlsbergfondet er et af verdens ældste erhvervsdrivende fonde, som støtter forskning og det ypperste inden for videnskab, kunst og kultur. 

Carlsbergfondet støtter visionær og innovativ grundforskning på internationalt niveau inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Carlsbergfondet lægger særlig vægt på at støtte talentudvikling og generationsskiftet i dansk grundforskning, internationalisering af danske talenter og visionære forskningsnybrud.

Fondet beder ansøgerne redegøre for, hvordan deres forskning bidrager til samfundets udvikling – og lokalt eller globalt kan være med til at løse de udfordringer, verdenssamfundet står med: de massive flygtningestrømme, konflikter og terrorisme, klimaforandringerne, den fremtidige energiforsyning, manglen på rent vand og befolkningstilvæksten.

Ny Carlsbergfondet

Ny Carlsbergfondet er en privat og uafhængig kunstfond. At virke til bedste for kunsten i stifternes fædreland er kernen i fondets fundats, der blev underskrevet den 20. januar 1902 af brygger Carl Jacobsen og hustru Ottilia Jacobsen.

Carl Jacobsen havde en altid brændende passion for kunsten, og han brugte store dele af indtægterne fra sit bryggeri på at erhverve kunst. Ny Carlsbergfondet har i over 100 år støttet kunsten, og fondets virke har sat tydelige spor i det danske kunstliv. Fondet har gennem tiden bidraget betydeligt til museernes samlinger, og det står bag deponeringen af tusindvis af værker i landets institutioner, kunstværker i det offentlige rum samt udgivelsen af en lang række anerkendte kunstvidenskabelige værker.

Tuborgfondet

Tuborgfondet blev stiftet den 9. februar 1931 af Tuborgs Bryggerier i anledningen af 40-års dagen for etableringen af De forenede Bryggerier A/S. Bryggerierne Carlsberg og Tuborg fusionerede i 1970, og den 1. oktober 1991 blev Tuborgfondet en selvstændig afdeling under Carlsbergfondet.

Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særligt til støtte for dansk erhvervsliv. 

cjacobsenhavfrue.jpg

Læs mere om Carlsbergs indflydelse på dansk kultur

Klik her