Menu

Tuborg benytter Folkemødet til Danmarkspremiere på "zebra striping"

Med et stærkt fokus på initiativet "Drik Med Respekt", der særligt er henvendt til unge i alderen 18-25 år, vil Tuborg i år markere sig på Folkemødet med en række aktiviteter, der skal sættes fokus på unges alkoholkultur.

 årets Folkemøde i Allinge vil Tuborg bygge videre på budskabet om at drikke med respekt. På Folkemødet står introduktionen af "zebra striping" i Danmark helt centralt. Et globalt fænomen i vækst, hvor man veksler mellem alkoholiske og alkoholfrie drikke i løbet af en aften.

Som et konkret tiltag vil Tuborgs Cirkusbar på Cirkuspladsen på Folkemødet for første gang nogensinde tilbyde en alternativ drikkevare-menu, ”Zebra-Zættet”, der består af seks fadøl, hvor den ene halvdel er almindelig Tuborg med alkohol, og den anden halvdel er alkoholfri øl. Dette skal være med til at understøtte og udbrede "zebra striping" og mindske binge-drinking.

Initiativet kommer efter et forår, hvor Tuborg har startet en stor kampagne henvendt til unge mellem 18-25, som skal få dem til at tænke over deres alkoholforbrug og skrue ned for den såkaldte binge-drinking. I forbindelse med kampagne har Tuborg gennemført en større undersøgelse af unges alkoholvaner, foretaget af IPSOS. Den viser:

  • 41 pct. af de unge mellem 18-25 år har oplevet, at de har drukket mere, end de har haft lyst til en eller flere gange i løbet af det seneste halve år. Yderligere har halvdelen (51 pct.) af de danske unge oplevet, at en fest er blevet ødelagt af, at andre har drukket for meget.
  • 77 pct. af de  unge oplever, at det forventes, at man drikker alkohol til en fest eller social sammenkomst. Men over 80 pct. af de unge siger også, at alkoholkulturen er i forandring,  det bliver mere accepteret at holde igen eller helt undlade alkohol. Ligeledes har tre fjerdedele (75 pct.) inden for det seneste halve år holdt igen med alkohol i sociale sammenhænge.
  • Et stort flertal af de unge (78 pct.) ønsker en bedre alkoholkultur, hvor det er mere acceptabelt at begrænse eller undgå alkohol.

”Vi ser et tydeligt ønske blandt de unge om en mere nuanceret alkoholkultur, hvor der er plads til at nyde fællesskabet uanset om man drikker alkohol eller alkoholfrie drikkevarer. Med initiativet 'Drik Med Respekt' ønsker vi at bidrage til denne udvikling. Tuborgs tilstedeværelse på Folkemødet giver os en unik mulighed for at sætte fokus på 'zebra striping' og vise, hvordan man nemt kan nyde en øl med eller uden alkohol og samtidig drikke med omtanke. Vi er spændte på at præsentere dette for de mange deltagere og bidrage til debatten om danskernes alkoholkultur,” siger Peter Haahr, adm. direktør i Carlsberg Danmark. 

Signe Saabye Ottosen, direktør for Folkemødet, hilser også den nye og anderledes tilgang til drikkeadfærd velkommen til Allinge, som landets centrum midt i juni. 

”Folkemødet er en platform for vigtige samtaler om samfundets udvikling, og her spiller unges kultur og trivsel en væsentlig rolle. Vi er virkelig glade for, at Tuborg vælger at bruge Folkemødet til at udbrede deres 'Drik Med Respekt'-initiativer og særligt introduktionen af 'zebra striping' i Danmark. Det er et positivt bidrag til samtalen om, hvordan vi skaber fællesskaber, hvor der er plads til forskellige valg i tilgangen til alkohol,” siger hun.

Tuborg ser frem til at engagere sig med Folkemødets deltagere. Udover zebrastribede drikkevare-menuer, vil der også være en række andre Drik Med Respekt initiativer.

  • 30 bannere sat op på hegn omkring Allinge med fokus på at drikke med respekt
  • Nye bærehanke til alle almindelige fadølssæt med fokus på  at drikke med respekt
  • På alle DAT fly til Folkemødet vil der blive uddelt alkoholfrie øl ud på vej til Bornholm
  • Tuborgs Drik Med Respekt kampagne vises på storskærmene ved hovedscenen

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

Corporate Affairs Director, Carlsberg Danmark

Rasmus Bebe

Tel +4521166419 Email [email protected]