Menu

Samarbejde med Peter Beier har skabt Jacobsens vinterbryg 2019

Husbryggeriet Jacobsen frigiver i denne uge årets vinterbryg for 2019. Årets variant – den tredje i rækken af Vinterbryg - er brygget med en ny ingrediens - kakaonibs fra Peter Beiers egne plantager i Caribien.

Jacobsen Vinterbryg 2019 hedder Raw Cacao Ale.

Raw Cacao Ale er en maltfyldig mørk ale med skum som en espressos crema, da Husbryggeriet Jacobsen denne gang har brygget med ristet karamel- og ambermalt. Duften er frugtig og let vinøs. I munden opleves chokoladenoter, og en let chokoladebitterhed fra kakaonibsene, der indeholder olier, som giver en let cremet mundfylde.

Øllet er udviklet i tæt samarbejde med en af Danmarks allerbedste chocolatier Peter Beier, der udover sin gode kvalitet, også er kendt for sit årelange fokus på bæredygtig kakaobønnedyrkning på egne plantager i Caribien.

Det er ikke første gang Jacobsen samarbejder med Peter Beier. Tilbage i 2011 fandt man sammen i udviklingen af en serie Jacobsen chokoladetrøfler, hvor der naturligvis var tilsat Jacobsen øl i trøflerne, mere præcist i den ganache som udgjorde fyldet. Det nye partnerskab har vendt op og ned på det tidligere samarbejde. Hvor der i 2011 var øl i chokoladen, er der chokolade i form af kakaonibs i Jacobsen Vinterbryg.

Vi mødtes i forsommeren med Peter Beier for at drøfte, hvordan vi kunne udnytte hinandens kompetencer og fælles passion for råvarer. Stærkt inspireret af Peters holdning til naturen og bæredygtighed blev vi enige om at fokusere på kakaonibs fra Peter Beiers egne plantager i Caribien. Valget faldt på kakaonibs, som er kakaobønnen sidste samlede form, før den formales til kakaomasse. De rå kakaonibs er tilsat lidt på samme måde, som man normalt foretager tørhumling. Vi har lagt dem ind i gæringstanken efter hovedgæringen, og det giver den smukke aroma og cremet mundfylde,” siger Morten Ibsen, brygmester på Husbryggeriet Jacobsen.

Konkret er det tilsat 750 gram kakaonibs pr. hektoliter øl. En del af dette forsvinder ved høstningen af gæren, men meget bliver tilbage som aroma og cremet mundfylde. Navnet Raw Cacao Ale er inspireret af af ølstilen (overgæret) og brugen af rå kakaonibs.

Partnerskabstanken, som Jacobsen præsenterede for os, var indbydende, og det har været en spændende proces at udvikle årets vinterbryg,” siger Peter Beier.

Han fortæller at brygningen er inspireret af, at han normalt bruger alt fra kakaofrugten.

Hele kakaobønnen bruges, størstedelen til chokolade, og vi betragter det som en ære, at den nye vinterbryg illustrerer, at vores plantager drives i symbiose med naturen. Det er helt i den gamle brygger Jacobsens ånd at være tålmodig og acceptere, at naturen har brug for balance. Det harmonerer med Carlsbergs bæredygtighedsprogram, og det er sådan vi dyrker vores plantager og sikrer, at plantagerne kan forsætte med skabe stabilt udbytte for evigt,” siger Peter Beier.

Årets vinterbryg er på 7,5% ABV og kan købes i alle velassorterede supermarkeder.

Derudover serveres Jacobsen Vinterbryg 2019 - Raw Cacao Ale på cafeer, restaurationer og barer landet rundt og forventes at være tilgængelig ind i det nye år.

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

PR Specialist, Danmark

Jacob Bulow Hansen

Tel +45 28 94 27 40 Email [email protected]