Salget af alkoholfri øl i Carlsberg Danmarks on-trade forretning, der dækker salget til bar- og restaurationskunder, går rigtigt godt. Porteføljen er steget med 40% i volumensalg sammenlignet med samme periode sidste år.
Alkoholfri øl bliver stadigt mere populært i Danmark, og det kan man mærke i Carlsberg Danmarks forretning, der dækker salget til barer, restauranter, caféer og pubber. Her har man nemlig set en stigning på 6% i kunder, der vil have alkoholfri øl på hanerne og en stigning på hele 40% i volumensalget.
Det vækker stolthed hos bryggeriet.
”Vi er meget stolte af det flotte resultat. Siden vi introducerede danskerne for Carlsberg Nordic i 2014, har vi løbende arbejdet på at forbedre kvaliteten og øge udbuddet af vores alkoholfri øl og få dem ud på flere af landets bardiske,” siger Kasper Bjørk Ibsen, customer channel director i Carlsberg Danmark.
Den øgede kvalitet og større sortiment har været med til at skubbe udviklingen i en positiv retning blandt bryggeriets bar- og restaurationskunder.
”Gennem vores bæredygtighedsprogram, Together Towards Zero And Beyond, arbejder vi for en ansvarlig alkoholkultur blandt andet gennem øget tilgængelighed for forbrugerne. Vi har introduceret syv nye alkoholfri øl på det danske marked, og vi kommer fortsat til at have fokus på udviklingen af vores alkoholfri-portefølje,” siger Kasper Bjørk Ibsen og fortsætter:
”I tæt samarbejde med Carlsbergs Forskningslaboratorie har vi arbejdet på højtryk for at udvikle og forbedre smagen i vores alkoholfri øl, og vi er nået rigtigt langt. Det har blandt andet været med til at skubbe på den udvikling, vi ser lige nu. Når øllet smager godt, er der også flere forbrugere, der bestiller en alkoholfri øl.”
Tidligere i år lancerede Carlsberg Danmark en alkoholfri variant af den populære Tuborg Classic. Den hedder Tuborg Classic 0,0 og blev sommerens næstmest solgte alkoholfri øl[1].
Alkoholfri accepteres
For få år siden skulle man ofte redegøre for, hvis man bestilte en alkoholfri øl. I takt med at øllet uden alkohol er blevet bedre og tilgængeligheden blevet større, møder kategorien færre fordomme.
”Opfattelsen af alkoholfri øl har ændret sig. Tidligere skulle man redegøre for, at man var i bil eller gravid, hvis man tog en alkoholfri øl, men i dag er det blevet meget mere almindeligt. Blandt andet fordi der er kommet større fokus på og mange gode alkoholfri alternativer, og det er positivt,” siger Kasper Bjørk Ibsen.
Carlsberg Danmark har også fokus på flere nye alkoholfri varianter i fremtiden.
[1] Ref.no. 04903380, Date:23-08-2023
Source: NielsenIQ ScanTrack, DVH/Convenience inkl. Hard Discount, Non Alcoholic Beer, Value Sales, W13-W32 2023 (NPD), W32 2023 (Copyright © NielsenIQ