Forbrugerne kan fra denne uge igen finde Tuborg Squash Appelsin Sukkerfri på dåse i handlen. Efter et popularitetsløft sidste år, udvider det danske sodavandsmærke nu med en prisbelønnet is.
Efter udfordringer med en dåse, måtte Carlsberg sidste år midlertidigt trække en ny, sukkerfri appelsinvand på dåse af markedet. Den er nu tilbage.
”Der var desværre et dårligt match mellem dåse og sodavand, der i nogle tilfælde gav en kvalitetsudfordring,” siger Allan Aagaard Jensen, ansvarlig for Tuborg Squash.
”Selvom man hele tiden har kunnet købe den sukkerfri appelsinvand på store og små flasker, har vi fået virkelig mange henvendelser om at få den tilbage på dåse, så vi har glædet os til at sende frisktappede sodavand ud i handlen fra denne uge,” siger han.
Løsningen har været at bruge en anden type af dåse.
Danmarks – måske – ældste sodavand fik makeover
I 1936 kunne danskerne for første gang drikke en Tuborg Squash-appelsinvand, og det gør den til Danmarks muligvis ældste sodavand.
90-årsfødselaren fik sidste år pustet nyt liv i sig med nye smagsvarianter som sukkerfri appelsin-, fersken- og sportssmag samt en ny reklamekampagne.
Tal fra Carlsberg Danmark viser, at Tuborg Squash er mere end fordoblet siden relanceringen, og at det især er de nye sukkerfri varianter som har udvidet sodavandens appel.
“De sukkerfri varianter har gjort Tuborg Squash relevant for en ny gruppe af danskere. Mange kendte godt sodavanden, men købte den ikke selv. Det gælder især en ny generation af forbrugere, som ikke havde et forhold til det ikoniske Squashunivers med reklamerne med Finn og Jacob, men som nu har fået øjnene op for den danske sodavand,” siger Allan Aagaard Jensen.
Prisbelønnet is
For at markere den runde fødselsdag har Tuborg Squash i samarbejde med Premier Is skabt en is. Allerede inden appelsinisen ramte markedet, blev den i januar kåret til ”årets bedste iskugle” på Danmarks første Ismesse i Tinghallen, Viborg.
”Det er ret vildt, at publikum kårede den til årets bedste iskugle, allerede inden man kunne få fingrene i den, men det peger på, at den velkendte appelsinfriskhed fra sodavanden står stærkt hos danskerne,” siger Allan Aagaard Jensen.
Isen fås både som ispind og som kugleis i såvel detailhandlen som i ishuse landet over.
Den prisvindende is har ramt markedet, præcis 30 år efter, der første gang blev lavet en Tuborg Squash-is, der var uhyre populær.
Faktaboks: