Menu

Etiketten på Wiibroe Årgangsøl 2022 er lavet af kunstneren Malene Landgreen

Det blev Malene Landgreen, der i år fik æren af at tegne etiketten på Wiibroe Årgangsøl 2022.

Malene Landgreen er født i 1962 og er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Academy of Fine Arts i Budapest, Ungarn. Malene Landgreen har igennem de sidste 15 år arbejdet fra både København og Berlin og har som maler fordybet sig i arbejdet med maleriets grundlæggende komponenter: farve, form og linje. Farver, former og linjer som typisk har sit udgangspunkt i geometrien men også i visse situationer indeholder mere organisk udtryk.

Malene Landgreens kunst kan ikke kun ses på malerier, som det, der i år pryder Wiibroe Årgangsøl 2022, men inkluderer også offentlig udsmykning på blandt andet skoler, sygehuse eller private virksomheder. 

"På årets etikette har jeg først arbejdet med dåsens form og derefter videre-designet mit billede til etiketten. Mit fokus har også været rettet mod arbejdet med farverne. Her har jeg sammensat en kontrastfyldt komposition af gul og sort med den mere bløde komposition af blå og orange oven på en lyserød baggrund, velvidende at lyserød ofte vækker opsigt i folks forestilling om, hvad der er ’pæne’ farver. Selv betragter jeg den gerne som et varmt lys - også en dejlig farve at skulle drikke af. Det sjove ved, at arbejde med dåsens runde form er, at den ikke nødvendigvis har en forside og en bagside og derfor kan drejes rundt i det uendelige. På den måde kan man variere farverne og mønsteret i opsætningen af dåserne i køleskabet”, uddyber Malene Landgreen.

Det er altid sjovt, at blive spurgt om man vil lave noget som en etiket til en øl. Det er en fin tradition og en ære, at være en del af Wiibroe Årgangsøl, der om noget både må siges at være meget festlig og folkelig”, fortæller Malene.

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær fik overrakt Wiibroe Årgangsøl foran Rådhuset. Borgmesteren blev derefter kørt i en traditionel Wiibroe hestevogn til Borgerkroen i Strandstræde i Helsingør, hvor Borgmesteren afslørede årets etiket af Malene Landgreen. Brand Manager for Wiibroe, Mads Egeskov Bach bød velkommen, hvorefter borgmesteren introducerede Malene Landgreen.

Malene er en rigtig spændende kunstner, der med sin unikke stil passer rigtig godt til Wiibroe Årgangsøl formatet. Og netop formatet har Malene fået sat i spil på sin vis med et design, der i princippet er uendelig. Vi glæder os meget til se designet i butikkerne og vi er sikre på, at der vil blive lagt mærke til det farverige mønster”, fortæller Mads Egeskov Bach, Brand Manager for Wiibroe.

Wiibroe blev grundlagt i 1840, og har siden været Nordsjællands lokale ølmærke. Nordsjællands Amt var sågar kendt som Wiibroe Amt, og årets største ølbegivenhed i Helsingør er fortsat lanceringen af næste års Wiibroe Årgangsøl.

Kunstnere der tidligere har designet årgangsøllens etiket (titel) (alkoholprocent):

  • 2021: Rose Eken (artist) (10,6%)
  • 2020: Bentemarie Kjeldbæk (painter) (10,6%)
  • 2019: Sophie Dupont (artist) (10,6%)
  • 2018: Carl Krull (painter) (10,6%)
  • 2017: Kasper Oppel Samuelsen (painter) (10,6%)
  • 2016: Julie Nord (painter) (10.6%)
  • 2015: Troels Carlsen (painter) (10.6%)
  • 2014: Søren Behncke (artist)
  • 2013: Dick Kaysøe (actor) (10.6%)
  • 2012: Per Viskinde (musician) (10.6%)
  • 2011: Leif Sylvester (painter/actor) (10.6%)
  • 2010: Thomas Eje (actor/entertainer) (10.6%)
  • 2009: Per Arnoldi (designer and artist) (10.6%)
  • 2008: Kasper Eistrup (singer/musician) (10.6%)
  • 2007: "HuskMitNavn” (graffiti artist) (10.6%)
  • 2006: Johnny Reimer (singer/musician/producer) (10.6%)
  • 2005: Lars H.U.G. (singer/musician) (10.5%)
  • 2004: Bente Polano (artist) (10.4%)
  • 2003: Peter Bonde (artist) (10.3%)
  • 2002: Jens Birkemose (artist) (10.2%)
  • 2001: Erik A. Frandsen (artist) (10.1%)
  • 2000: Lars Nørgård (artist) (10.0%)
  • 1999: Jørgen Boberg (portrait painter) (9.9%)
  • 1998: Kurt Trampedach (painter) (9.8%)
  • 1997: Bjørn Nørgaard (painter) (9.7%)
  • 1996: Per Kirkeby (painter) (9.6%)
  • 1995: Erik Mortensen (fashion designer) (9.5%)
  • 1994: Børge Jørgensen (artist) (9.4%)
  • 1993: Carl-Henning Pedersen (painter) (9.3%)
  • 1992: Lin Utzon (painter and fashion designer) (9.2%)
  • 1991: Robert Jacobsen (sculpter) (9.1%)
  • 1990: Bjørn Wiinblad (designer/sculpter/artist) (9.0%)
  • 1989: Tom Krøyer (painter) (8.9%)

 

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

Corporate Affairs Director, Danmark

Rasmus Bebe

Tel +45 21 16 64 19 Email [email protected]