I Global RepTrak® 100 for 2019, der viser den årlige placering af de 100 mest anerkendte virksomheder i verden, hoppede Carlsberg Group opad i rang fra # 93 til # 75 og øgede sit omdømme +3 point.
Ifølge forskerne hos Reputation Institute, den førende leverandør af omdømmemålinger, omfatter den positive udvikling for Carlsberg Group en betydelig stigning i bæredygtighedskategorien - en stigning på 22 point i forhold til 2018.
Den massive stigning i målingen af virksomhedernes bæredygtighedsindsats følger den vellykkede lancering af Carlsbergs bæredygtighedsprogram Together Towards ZERO samt forbedringer af Carlsberg pilsneren, herunder den innovative nye Snap Pack, der fjerner plastik rundt om de traditionelle 6-packs og bruger genbrugsmaterialer i emballage, hvor plastik stadig er nødvendig.
Cees ‘t Hart, CEO, Carlsberg Group, udtaler:
”Vi er tilfredse med anerkendelsen, som matcher følelsen af, at folk har taget vores formål til sig og støtter vores bæredygtighedsambitioner. Det er en vigtig del af vores virksomhedsstrategi, og vi sætter pris på denne anerkendelse, selv om vi stadig mangler at gøre meget for at indfri vores løfter.”
Reputation Institute undersøgte mere end 230.000 individer i 15 lande til Global RepTrak® 100.