J.C. Jacobsen brugte branden som en anledning til endnu en gang at modernisere bryggeriet. Han investerede blandt andet i et køleanlæg, som forbedrede øllets kvalitet og bidrog til en markant vækst i salget. På samme tid vendte hans søn Carl hjem efter at have studeret brygning rundt omkring i Europa. Han fik mulighed for at brygge sit eget øl i et nyopført anneks til bryggeriet, som han navngav Ny Carlsberg. Carl fokuserede fra begyndelsen på at imødekomme den stigende efterspørgsel. Han øgede kapaciteten og halverede den tid, hans far brugte på bryggeprocessen. På blot ti år overgik salget fra Ny Carlsberg salget fra J.C. Jacobsens Gamle Carlsberg. Carl solgte sit øl under Carlsberg-navnet, men til stor utilfredshed for sin far producerede han øl med kortere lagringstid. Det udviklede sig til en bitter konflikt mellem far og søn. J.C. Jacobsen lod sine advokater sætte Carl ud af anneksbryggeriet og forsøgte ad rettens vej at begrænse hans produktionskapacitet. Han ønskede også at forhindre Carl i at bruge navnet Carlsberg og bevare kontrollen over bryggeriets etiketter og design. Carl nægtede dog at give sig. Efter flere års strid blev far og søn forsonet i oktober 1886, kort før J.C. Jacobsens død.

I 1904 fik den danske arkitekt og kunstner Thorvald Bindesbøll til opgave at designe den etiket, der skulle komme til at præge Carlsberg-øllens udtryk for altid. Samme år blev Carlsberg det første danske bryggeri, der fik kongelig hofleverandørstatus. Kronen på Carlsbergs etiket er et symbol på denne prestigefyldte udnævnelse, mens humlebladet repræsenterer øllets naturlige ingredienser. For både J.C. Jacobsen og hans søn Carl var bryggeriets omgivelser af stor betydning. De troede på, at smukke omgivelser og kunst kunne løfte menneskers livskvalitet og inspirere til fremskridt. Derfor ønskede de at udforske nye arkitektoniske udtryk og skabe et bryggeri, hvor funktionalitet og æstetik gik hånd i hånd. Carl Jacobsen ville blandt andet bevise, at selv en fabriksbygning kunne være et kunstværk. Derfor lod han Carlsbergs ikoniske snoede skorsten opføre i 1900. Ved den oprindelige indgang til bryggeriet står Stjerneporten med den karakteristiske tolvoddede stjerne, som blev kendetegnet for Gamle Carlsberg. En af de mest kendte bygninger på området er Elefantporten. De fire granitelefanter symboliserer Carls Jacobsens fire overlevende børn. Elefanten blev valgt som symbol på grund af dens styrke, loyalitet og arbejdsomhed, værdier der afspejlede Carls Jacobsens motto: Laboremus Pro Patria – Lad os arbejde for fædrelandet.

Mellem 1968 og 1981 styrkede Carlsberg sit internationale fokus gennem etableringen af bryggerier i flere dele af verden. Det første oversøiske bryggeri blev åbnet i 1968. Herefter fulgte nye bryggerier i Malaysia i 1972, Storbritannien i 1974 og Hongkong i 1981. Efter 1976 oversteg salget af Carlsberg- og Tuborg-produkter uden for Danmark salget på hjemmemarkedet. Den internationale succes skyldtes især et stærkt fokus på kvalitet, omfattende bryggerifaglig ekspertise og avanceret bryggeriteknologi. Denne udvikling lagde fundamentet for Carlsbergs position som en global bryggerivirksomhed med stærke mærker og aktiviteter på markeder verden over.

I den hidtil største pilot testede Carlsberg den nye Fibre Bottle og satte dermed for første gang den biobaserede og fuldt genanvendelige ølflaske i hænderne på forbrugerne. Med et fortsat fokus på teknologisk innovation og mere bæredygtige løsninger indeholdt flasken øl brygget på økologisk og regenerativt dyrket byg.

Pilotprojektet, som er et vigtigt skridt på vejen mod at gøre ølflasken af fiber til en kommerciel realitet, omfattede 8.000 Fibre Bottles fordelt på otte vesteuropæiske markeder: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Polen, Tyskland og Frankrig.

Testen i denne skala gav Carlsberg mulighed for at indsamle værdifuld feedback fra forbrugerne om deres oplevelse af flasken. Indsigterne skal bruges til at videreudvikle designet og forme næste generation af Fibre Bottle.