Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen er i disse dage i Japan for at promovere danske kompetencer inden for vand på den internationale vandkonference IWA – World Water Congress and Exhibition i Tokyo.

- Danmark har nogle rigtig stærke kompetencer inden for vandteknologi, som andre lande er interesserede i at tage til sig, sagde Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, da han åbnede konferencen søndag den 16. september.

En af årsager til, at Danmark har kompetencer inden for vandteknologi er de høje vandpriserne, der bl.a. har tvunget Carlsbergs bryggeri i Fredericia til i mange år at optimere forbruget af vand, men bryggerikoncernens bæredygtighedsprogram ’Together Towards ZERO’ har sat yderligere fokus på at reducere vandforbruget. Ambitionen er at halvere vandforbruget inden 2030 og sikre nul vandspil.

Landbrug & Fødevarer står i spidsen for partnerskabet DRIP, der er støttet af Innovationsfonden. Formålet er at gøre den danske fødevareindustri endnu mere vandeffektiv. Ambitionen er, at fødevarevirksomheder skal producere mere med mindre vand ved at udvikle nye bæredygtige vand- og produktionsteknologiske løsninger og koncepter.

Carlsberg Danmark A/S var en af de stiftende partnere i DRIP, og Martin Bjeld, der er bryggeridirektør på Carlsbergs bryggeri i Fredericia, fortæller, at partnerskabet har hjulpet bryggeriet i Danmark med at finde de rigtige partnere til at udvikle løsninger der kan reducere vandspild yderligere.

- En af udfordringerne er, at vi i dag er ret låste af vores eksisterende processer. Vores globale bæredygtighedsprogram er meget ambitiøst, og kræver vi ser på vand og hele vores produktion med helt nye øjne. Det kræver både ændrede processer og nye måder at bruge teknologien på. Det gav DRIP-projektet os en unik mulighed for, da vi både kan trække på viden fra læreanstalter, teknologiproducenter og myndigheder, men det er også nødvendigt for at nå ambitionen om nul vandspil i 2030, siger Martin Bjeld, bryggeridirektør på bryggeriet i Fredericia.

Læs: Carlsberg vil halvere vandforbruget

Vand skal behandles til den rigtige kvalitet
Den indledende kortlægning af vandstrømmene på bryggeriet viste, at processerne til behandling af vand til produktion af sodavand var et af de vandforbrug, der slog markant ud.

- Når vi producerer sodavand, så er der ret skrappe krav til vandkvaliteten, fordi man skal være sikker på, at Coca Colas produkter smager ens over hele verden. Derfor har vi en række processer i dag, hvor vi fjerner alle salte og alt smag fra vandet. Først ledes vandet gennem et simpelt filter, derefter nogle ionbytningsanlæg efterfulgt af aktivt kul og så til sidst nogle membranfiltreringer, forklarer Martin Bjeld.

Problemet med disse processer er, at de giver et stort vandspild. Carlsberg i Fredericia leder således omkring 130.000 m3 vand af god kvalitet i kloakken om året. Og det er netop dette vandspild Carlsberg nu vil gøre noget ved med en ny og mere kontrolleret vandbehandlings-proces. En sidegevinst ved dette projekt er kvalitetsforbedringer af produkterne.

- Hvis bryggeriarbejderne herovre kan styre vandets alkalinitet bedre end vi gør i dag, så vil det have betydning for kvaliteten af produktet. Man vil ikke kunne smage forskel, men det kan betyde noget for langtidsholdbarheden af light sodavand, da alkaliniteten binder kunstige sødemidler som aspartam. Man kan sige, at vi i dag renser vandet til en for god kvalitet. Fremadrettet vil vi rense det til den helt rigtige kvalitet. Og det kan man gøre ved at have to forskellige filterstørrelser og så blande sig frem til den optimale alkalinitet hver gang, siger Martin Bjeld.

Test af forskellige filtreringsløsninger
Carlsberg har med hjælp fra teknologileverandøren Tetra Pak Filtration Solutions kørt et forsøgsanlæg med forskellige filtreringsprocesser. Først prøvede man at filtrere vandet uden ionbytningsanlægget, da 10-15 % af vandet fra den proces ender i kloakken. Det lykkedes imidlertid ikke, fordi filtrene stoppede til med salte og udfældninger på grund af vandets hårdhed . Derfor testede man også forskellige teknikker til at fjerne jernforbindelserne i vandet.

- Det var vores dygtige utility manager på bryggeriet, Karsten Østergaard, der anbefalede os denne her løsning, hvor vi undgår ionbytningsanlægget. Den nye løsning tager mere vand ind, og giver derfor en stor sidestrøm, men med en langt lavere saltkoncentration. Fordelen er, at sidestrømmen vil kunne bruges direkte i andre processer på bryggeriet uden at skulle behandles yderligere. Det er med andre ord en løsning, som fjerner tæt på 100 % af vandspildet fra sodavandsproduktionen. Det er helt unikt, og samtidig en løsning, som vi let vil kunne dele med Carlsbergs andre bryggerier rundt i verden. Vi er meget begejstrede, fordi vi tror, det kan blive et værdifuldt bidrag til at nå ambitionerne i vores bæredygtighedsprogram, siger Martin Bjeld.

Tid til at tænke nyt
Ifølge Martin Bjeld følger Coca-Cola indsatsen med stor interesse, da koncernen har de samme udfordringer med at reducere vandforbruget andre steder i verden.

I det hele taget er Carlsbergs måde at anskue vand på et tema på internationalt niveau, hvor de knappe vandressourcer for alvor er blevet højaktuelt.

- Det er i den grad tid til at tænke nyt, og det skal Carlsberg altså have ros for. Nogle steder i verden er der nærmest ikke mere drikkevand. I Cape Town i Sydafrika er der nu restriktioner på 50 liter vand eller mindre pr. indbygger om dagen, og i the Sun Belt, de sydlige amerikanske stater, er der adskillige steder, hvor man ligesom i for eksempel Namibia er i gang med projekter, der renser spildevand til drikkevandskvalitet, fortæller professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU, der også deltager i DRIP-projektet på Carlsberg.

For virksomheder, der traditionelt har et stort vandforbrug, som for eksempel bryggerier og slagterier, betyder det, at vandeffektiv teknologi er en forudsætning for at komme ind på nye markeder.

- På den måde er DRIP ikke kun eksportfremmende for teknologileverandørerne, men også for de fødevareindustrier, der vil etablere sig på steder, hvor det er vigtigt, at man har et minimalt vandaftryk og samtidig kan fastholde og dokumentere en meget høj fødevaresikkerhed, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.