Mads Mikkelsen vil fremover fortælle om Carlsbergs unikke historie og kvalitet til danskere i et filmunivers i biografer og på TV.
Det er med store glæde at der er indgået aftale med Mads Mikkelsen om at være hovedkarakteren i vores fremtidige filmunivers. Over 90% af englængerne har allerede oplevet Mads Mikkelsen i den engelske reklame for Carlsberg, hvor han cyklende spørger sig selv, hvad der gør os danskere til et af de lykkeligste folk i verden. Og nu kan vi så se frem til flere film med den internationale anerkendte og prisvindende skuespiller i hovedrollen med Carlsberg i fokus her i Danmark.
”Med Mads Mikkelsen som frontfigur for Carlsberg får vi den helt rigtige profil til at fortælle historien om Carlsberg. Mads er velanset verden over, dygtig til sit håndværk, men vigtigst af alt så er han dansk – så på mange måder minder han om os selv. Vi kunne ikke finde en stærkere karakter til at præsentere Carlsberg” siger Jeppe Boel, Marketing Chef for Carlsberg mærket i Danmark.
”Vi vil gerne vække nysgerrigheden hos forbrugerne, hele tiden at gøre det bedre i alt hvad vi gør, sætte fokus på vores danske herkomst samt Carlsbergs lange, forskningstunge historie og kulturelle arv. Derfor er vi rigtig glade for, at danskerne tog så godt imod den britiske film med Mads, der kom i foråret – og som nu rammer de danske fjernsyn og biografer. I øjeblikket er vi i gang med at lanceringsplaner for en helt ny Carlsberg øl, der ser dagens lys i slutningen af august. Så man kan godt begynde at glæde sig, for der kommer endnu flere gode nyheder fra Carlsberg i nærmeste fremtid”, siger Jeppe Boel.