Menu

Jacobsen udkommer på dåse

Efter 17 år får Jacobsens kendte 75 centiliter store flaske for første gang følgeskab af fire varianter på dåse. Én af dem bliver en helt ny Jacobsen variant. Fokus er på at gøre øllen mere tilgængelig i flere forbrugssituationer.

Efter 17 år får Jacobsens kendte 75 centiliter flaske for første gang følgeskab af fire varianter på dåse. Målet er at gøre øllen mere tilgængelig i flere forbrugssituationer, men også at være nutidig i butikkerne, hvor en stor del af specialøl bliver solgt på dåse.

I 2021 steg salget af specialøl med 16 procent i Danmark*, samtidig med at forbrugerne i højere grad foretrækker dåseforpakning. De tendenser imødekommer Jacobsen nu ved at lancere øllet på dåse. En ny og mindre forpakningstype for Jacobsen brandet vil gøre øllen mere tilgængelig i endnu flere forbrugssituationer.

"Vi ser i endnu højere grad, at forbrugerne ønsker at nyde en øl enten alene eller smage flere forskellige. Det er ikke i alle situationer, at det passer ind at medbringe og indtage en 75 centiliter stor specialøl, og der egner en 33 cl dåseforpakning sig bedre", fortæller Mads Egeskov Bach, Sr. Brand Manager på Jacobsen brandet.

Specialøl i dåseforpakning er allerede blevet enormt populært, og går man forbi specialølshylderne i supermarkederne ser man allerede at danske, men især udenlandske specialøl, bliver solgt på dåse.

"Der er efterhånden kommet mange specialøl til og forbrugerne vil gerne smage de mange forskellige varianter. Forbrugerne får muligheden for at smage flere forskellige specialøl, når de kommer i mindre forpakninger, der egner sig til forskellige forbrugssituationer", fortsætter Mads.

Samtidig rammer den nye forpakning for Jacobsen brandet ind i Carlsbergs historie om nytænkning og udvikling.

"Hvis man ser på vores historie og J.C. Jacobsen, som øllet er opkaldt efter, så har tilgængelighed, og udviklingen altid spillet en central rolle. Det er klart, at det at Jacobsen nu udkommer på 33 cl dåse er et skridt på vejen og for at prøve noget nyt i forhold til det, som vi har gjort på Jacobsen brandet i mange år", fortæller Mads Egeskov Bach, Sr. Brand Manager på Jacobsen brandet.

De nye varianter der kommer på dåse er Jacobsen Yakima, Brown Ale og Viva Classsic. Udover de tre velkendte specialøl, lancerer Jacobsen Helles bier, som udelukkende kommer til at blive solgt på 33 cl dåse. Den nye Jacobsen variant er på 4,8% og fremstår lysgylden og krystalklar. Smagen er blød, rund og velbalanceret med en mild og sprød efterbitterhed.

Øllen kan købes i butikkerne fra uge 5.

*Ref.nr.03578758, Dato:24-01-2022 Kilde: Nielsen ScanTrack,
Dagligvarehandelen/Convenience inkl. Hard Discount, Specialøl (Ale, Bock, Hvedeøl, IPA, Lager, Porter/Stout), Værdi - og volumesalg, FY 2019, 2020 & 2021, FY 2021 (Copyright © Nielsen.).

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst: