Menu

Danskerne tørster efter alkoholfri øl: Nu lancerer Tuborg NUL nye øl, der er som ingen andre

Salget af alkoholfri øl i Danmark er i vækst og er siden årsskiftet vokset med 30 procent. Derfor udvider Tuborg nu smagspaletten med nye alkoholfri øl, der med smag af citrus og mango passion rammer en stigende efterspørgsel efter frugtige øl.

Øl er mere end en klassisk pilsner med 5 procent alkohol. Siden årsskiftet er salget af alkoholfri øl steget med 30 procent i Danmark, samtidig med, at frugtige ølvarianter også er stormet frem. De tendenser imødekommer Tuborg nu ved at lancere Tuborg NUL Mango Passion og Tuborg NUL Citrus. To alkoholfri øl, der er søde og frugtige. En kombination der vil gøre øl relevant i endnu flere sammenhænge.

Tuborg er allerede braget ind i den alkoholfri kategori med lanceringen af Tuborg NUL, som er blevet den næstmest populære alkoholfri øl (max 0,5%), og den største 0.0% variant år til dato. Med de nye varianter får vi en sødere og mere frugtig smag, som mange danskere godt kan lide kombineret med den alkoholfri øl, som er blevet enormt populær,” siger Brand Manager hos Tuborg, Michelle Lægdsgaard Larsen.

Alkoholfri øl med frugtsmag er allerede blevet enormt populære i andre markeder, og i vores nabolande Norge og Sverige er det det hurtigst voksende segment indenfor alkoholfri øl, blandt andet fordi den mindre bitre smag appellerer til flere og andre forbrugere end de traditionelle øldrikkere.

Alkoholfri øl passer ind i mange flere anledninger, og vi danskere har accepteret, at øl ikke behøver være lig med alkohol. Øl behøver heller ikke være lig med bitterhed. Tuborg NUL Mango Passion og Citrus viser nye sider af øl,” siger Michelle Lægdsgaard Larsen.

Samtidig rammer de nye varianter en tendens, hvor vi efterspørger sødere og mere friske øl.

Det seneste år er de mere friske øltyper blevet vildt populære. Nu skal hele Danmarks øl med på bølgen med en forfriskende alkoholfri øl, der er sød og frugtig, og stadig har den gode smag, som vi kender fra Tuborg NUL,” siger Michelle Lægdsgaard Larsen.

De nye varianter af Tuborg NUL er at finde i butikkerne fra 3. maj.


*Ref.nr.02974757, dato:26-04-2021, kilde: Nielsen ScanTrack,
Dagligvarehandelen/Convenience inkl. Hard Discount, Alkoholfri Øl (Max 0,5 % alkohol), Værdisalg, År til dato, Uge 12 2021 (Copyright © Nielsen).

Pressekontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

Pressehenvendelser

Tel +45 4179 1216