Menu

Social, engageret og energisk. Sådan beskriver Mads, som til dagligt sidder i Value management teamet som category manager, sig selv.

Mads startede i Carlsberg Danmark for tre år siden som analytiker, efter at han havde færdiggjort sin uddannelse i cand.merc i styring & ledelse fra SDU. Til dagligt har Mads ansvaret for, hvordan forskellige kategorier, herunder vand, cider og cocktails, udvikler sig i markedet, og hvad der ligger til grund for disse.

I sin fritid spiller Mads fodbold, er sammen med familien og går meget op i Craft beer. Mads sidder til dagligt i Valby og er dermed også rykket over i det nye hovedkontor i starten af året.

- Én af de ting der jo er sket i 2020 er, at vi er flyttet over i det nye hovedkontor i Valby. For mig synes jeg, at det er et privilegie, at arbejde i en virksomhed der bygger det her til deres medarbejdere. Jeg er stolt over hver dag, at kunne gå ind af de her døre. Det giver en form for greatness, og jeg mener, at det er noget vi skal passe utroligt meget på og ikke tage for givet.